Østudvidelsen – den europæiske utopi

Berlingske Tidende TORSDAG 14.12.2000Nice-traktaten, der baner vejen for optagelsen af 12 østeuropæiske lande, savner opbakning i de europæiske befolkninger, og tilmed kan man forudse, at østudvidelsen bliver en kostbar omgang.
Befolkningerne er aldrig blevet spurgt om østudvidelsen og bliver det næppe. Da den tyske EU-kommissær Günter Verheugen i september dristede sig til at foreslå en folkeafstemning om østudvidelsen i Tyskland, blev han hurtigt banket på plads og måtte trække sine udtalelser tilbage.
Ifølge en meningsmåling fra Eurobarometer i oktober har østudvidelsen kun opbakning hos 26 pct. af befolkningen i Frankrig, 34 pct. i Tyskland og 35 pct. i England. I ingen af de fem store EU-lande når tilslutningen op over 49 pct., det gør den kun i Sverige, Danmark og Grækenland.
Prisen for Vesttysklands genforening med Østtyskland har været i hundredvis af milliarder D-mark, betalt af borgerne i alle de europæiske lande. Genopbygningen af Østtyskland påvirkede i mange år den tyske rente og dermed renten i Danmark og andre europæiske lande, da alle følger det tyske renteniveau. Det vil sige, at vi alle sammen har betalt til den tyske genforening. Østtyskland var bare et lille land med ti mio. indbyggere og tilmed ikke så tilbagestående som de 12 lande med mere end 100 mio. indbyggere, som nu skal med.
Østudvidelsen er den politiske elites stræben efter en utopi. Hvis udvidelsen skal begrundes i et ønske om at sikre freden i Europa, var det bedre at udvide kredsen af lande, der deltager i partnerskab for fred, optage landene i NATO og indgå frihandelsaftaler.
Jeg er sikker på, at når der kommer lidt folkeoplysning i Danmark om konsekvenserne ved østudvidelsen, så svinder tilslutningen til projektet også her. Jeg gad vide hvor meget velfærd, jeg skal give afkald på i resten af min levetid for at få 12 relativt fattige og tilbagestående lande med i det europæiske Utopia.