Monday, February 19, 2001

Støtte til DFU

Berlingske Tidende, mandag den 19. 02.2001
Rektor på Københavns Tekniske Skole Mogens Nielsen er blevet så sur over en annonce fra unge medlemmer af Dansk Folkeparti i bladet Studiemagasinet, at han har anmeldt dem til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen (TV2 15. februar).
I annoncen udtrykker de unge DFUere deres bekymring for, hvordan Danmark kan komme til at se ud om ti år. En bekymring man jo så kan være enig eller uenig i.
Det ansete internationale magasin Newsweek har netop i denne uge tema på den globale terrorisme, og i artiklen »A Spreading Islamic Fire« fremgår, at målsætningen er en islamisk domineret verden om 100 år. Det er samfundssystemerne i USA og Europa, der er »de onde«, og som skal nedbrydes gennem terror og hellig krig. Set i det lys kunne man snarere bebrejde de unge DFUere, at de ikke har fantasi nok til at forestille sig, hvor galt det kan komme til at gå, frem for at lytte til en rektor, der nægter at se den globale islamiske virkelighed i øjnene.

Sunday, February 04, 2001

Udvalgte tal

Politiken 4. februar 2001, PS side 8.
Otte år gør en forskel.
Det er titlen på en lille folder, som Arbejderbevægelsens Faglige, Politiske Sekretariat har udgivet om regeringens mange resultater i anledning af 8-års jubilæet.
I perioden 1993 til 2000 er der kommet 56.396 spontane asylansøgere til Danmark, heraf 10.077 i 2000. 65.435 er blevet familiesammenført, heraf 12.514 i 2000, og 67.476 fik statsborgerskab, heraf ca. 16.000 i 2000. Antallet af indvandrere og efterkommere steg fra 253.372 i 1993 til 378.162 i 1999.
Disse 'resultater' fremgår dog ikke af folderen.
Jo, otte år gør sandelig en forskel.