Indvandring er ingen gevinst

Politiken 28. maj 2001, Kultur og debat side 4.
Den unge radikale Nadeem Farooq bruger mit læserbrev om Robin Cook 4.5. som anledning til at forfatte en kronik om indvandringen som en potentiel gevinst 16.5.
Min påstand er, at den engelske udenrigsminister udtalelser om indvandreres indvirkning på det britiske samfund, ikke kan anvendes som en parallel til diskussionen om den indvandring, der sker til Danmark.
Med afsæt i artiklen 'Let the huddled masses in', The Economist 31.3., der behandler indvandreres indvirkning på typiske indvandrersamfund, oplyser Faroog bl.a., at almindelig økonomisk teori tilsiger, at tilførelse af arbejdskraft udefra er en økonomisk gevinst for et samfund.
Men sagen er, at den indvandring, der sker til Danmark i form af flygtninge og familiesammenføringer, kun i sjældent omfang besidder kvalifikationer, der sætter dem i stand til at indtræde direkte på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til samfundet.
USA fører en selektiv indvandringspolitik og fastsætter en årlig kvote for, hvor mange kvalificerede gæstearbejdere med efterspurgte uddannelser, der kan komme ind. Det er indlysende, at erfaringerne fra lande, der fører en selektiv indvandringspolitik, på ingen måde kan overføres til Danmark.

Indvandring: Et multikulturelt samfund koster i kroner og ører

Politiken 4. maj 2001, Kultur og Debat side 5.
Under overskriften 'Jeg tror på det åbne britiske samfund' bringes en tale af den britiske udenrigsminister Robin Cook, der drejer sig om indvandreres indvirkning på det britiske samfund (Pol. 28.4.).
Talen skal ses som en reaktion på de britiske konservatives påstande om, at truslen mod det britiske samfund kommer fra to sider: dels fra indvandrerne, hvis værdier ikke er som vores, dels fra EU, der udvikler sig til et nyt 'land' under navnet Europa.
Modsat Robin Cook deler jeg de britiske konservatives bekymring for den indvirkning, som indvandringen og EU har på vore samfund.
Hvis indvandringen virkelig var et gode for England, skulle det vel afspejle sig i den engelske økonomi, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Bruttonationalproduktet pr. indbygger i dollar jf. Statistisk Årborg 2000 var i Danmark 34.494 mod 23.797 i England og blot 19.007 i Canada, der af Cook fremhæves som et succesrigt immigrantsamfund.
Bidraget til velfærden er med andre ord henholdsvis 44 og 81 pct. højere i Danmark end i England og Canada.
For Danmarks vedkommende findes tilmed oplysninger, der utvivlsomt viser, at indvandrere kun i begrænset omfang, eller slet ikke, bidrager til samfundsøkonomien. Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed bidrager en dansker netto til samfundsøkonomien med 23.000 kroner om året, en indvandrer fra et vestligt land bidrager med 15.000 kr., mens en indvandrer eller en flygtning fra et ikkevestligt land koster samfundet 60.000 kr. årligt. Også efterkommere fra disse lande udgør en nettoudgift på 13.000 kr. om året.
Robin Cooks påstande om indvandringen som et generelt ubetinget gode, kan derfor på ingen måde anvendes som en parallel til Danmark.
Udtalelserne skal nok snarere ses i sammenhæng med den forestående britiske valgkamp, hvor nye vælgergrupper skal erobres.