Tuesday, July 30, 2002

Stjålne kulturskatte skal hjem

B.T. 30. juli 2002, 1. SEKTION side 14.
B.T. forsøger i en leder 29/7 at skyde MF Peter Skaarups forslag om at kræve danske kulturskatte fra Sverige tilbage ned, men slipper ikke særligt godt fra det.
Som jeg forstår forslaget, så drejer det sig om helt konkrete genstande, der af svenskerne er blevet stjålet fra danske slotte, herregårde og kirker, og som i dag befinder sig på museer i Sverige.
Der er derimod ikke tale om, at arkæologiske udgravede genstande generelt skal udveksles. B.T. henviser til, at der på Louvre i Paris og British Museum i London er bjerge af kulturskatte, som landene ikke er kommet til på ærlig vis, men hvad rager det egentligt os?
En god pointe med Skaarups forslag er i øvrigt, at folketingsmedlem og nuværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) faktisk støttede et lignende forslag fra Dansk Folkeparti tilbage i 1996.
Det kunne være spændende, hvis B.T. kunne afæske en kommentar fra Per Stig Møller om, hvorvidt han fortsat mener, at stjålne kulturgenstande skal tilbage til Danmark.
For den gode Per Stig Møller mener vel det samme, når han er minister, som når han er i opposition.
Alt andet vil jo være utroværdigt.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home