Tuesday, January 14, 2003

Eksklusivaftaler frem for invasion

MetroXpress, den 13. januar 2003
Jeg bryder mig hverken om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet eller om at Danmark bliver oversvømmet at billig østeuropæisk arbejdskraft, som en konsekvens af EU-udvidelsen. Men af to onder foretrækker jeg det første.
Ugebrevet A4 kunne 9/12-02 oplyse, at interessen blandt østeuropæerne for at flytte til Vesteuropa er enorm. "Alene i Estland og Polen overvejer 220.000 mennesker konkret at søge arbejde i Danmark inden for de næste fem år", fremgik det.
Tyskland har lukket for østeuropæisk arbejdskraft i en overgangsperiode på syv år og for mig at se er den danske bekymring velbegrundet, når et så stort land føler et behov for at beskytte sig.
Det er godt at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nu forenes i en alliance, der beskytter det danske arbejdsmarked.
Der findes ledige nok i Danmark og man burde hellere gøre en indsats for at sikre dem en plads på arbejdsmarkedet, frem for at åbne grænserne for en østeuropæisk invasion af billig arbejdskraft.

Monday, January 13, 2003

Anerkend Taiwan

Politiken 13. januar 2003, 2. sektion side 4
Det er på tide at det demokratiske Taiwan med 23 millioner indbyggere anerkendes som et fuldgyldigt medlem af verdenssamfundet.
Danmark bør gå foran med en officiel anerkendelse af Taiwan og ikke lade sig forskrække af det kommunistiske Kina.
Tænk på hvordan Berlin murens fald i 1989 har vendt op og ned på Europa, der siden er udvidet til nu at skal omfatte 25 lande. Men EU's beslutning fra 1988, året før murens fald, om at holde Taiwan ude står urokkeligt fast, og det virker helt skørt her i 2003.
Straks efter murens fald var det dansk politik, at de baltiske lande skulle med i et udvidet EU og det er de kommet, netop fordi Danmark gik foran og talte balternes sag.
Det samme skal vi gøre i tilfældet Taiwan.